I gråt, men stort set tørt vejr, blev der afholdt spring-, ponygames- og ringridnings stævne lørdag d. 17/9.
Humøret kunne vejret dog ikke ødelægge, det var en stor flok glade og forventningsfulde børn og voksne, der indtog pladsen omkring ridebanen og ridehuset, hvor slaget skulle stå.
Først skulle springningen løbe af stablen. For mange var det første gang, de prøvede kræfter med en hel springbane, udover træningen,
men alle klarede sig rigtig fint, og med god opbakning fra publikum.
Så rykkede vi indendørs for at afholde vores årlige ponygames.
Det dreje sig om tre ting, forhindringsbane, det skal gå hurtig, og det skal være sjovt.
Ca. 60 startede i tre klasser. Trækker for begynder, skridt og den store gruppe med trav og galop.
Der blev redet på nogle super tider, så der var kamp til stregen, ingen ville stå tilbage for de andre, og det betyder også god underholdning til dem, som kigger på.
Et andet sjovt indslag stod vores fjordhest Totter for. Når man ikke må få dommerens toast, stjæler man bare en af tilskuernes, når man er på vej ud af ridehuset. Man kan vel blive sulten.
For første gang deltog også to fra vores herreridning, ridehjelmen af for jer, i klarede det til bravur.
Til sidst var det ringridning.
Dette var den gruppe der var mindst deltager i, nok også den sværeste øvelse.
Kun en håndfuld turde tage kampen op, med at skulle holde et spyd og så ramme en lille ring.
Det er heller ikke nemt og man skal også have en god ridefærdighed for at kunne styre både hest og spyd.
Der blev gået til den i både trav og galop, og var en god afslutning på en rigtig hyggelig dag i selskab med heste og mennesker.